Fra pigtråd til dansemusik

Det første danseband. Fra venstre: Bjarne Jensen, trommer, Villy Jensen singleguitar. Mogens Eriksen, rythmeguitar, og Finn Spilski, bas

Da tiden med Lazy Bones var overstået gik bandet i opløsning. Vi vidste vist ikke rigtig hvad vi ville. Villy Jensen og Bjarne Jensen begyndte at spille lidt dansemusik sammen med en 3. musiker, Jørgen hed han, han spillede harmonika. Dette foregik på Elmely kro, og det stod på det meste af 1 års tid.

Samtidig med dette skete der også et opbrud i musikken. Pigtrådsmusikken gik lidt i opløsning. De mange ungdomsklubber – beatklubber og lign. svandt langsomt ind, og samtidig medførte dette, at størsteparten af de utrolig mange bands, der var skudt op som paddehatte ligeledes forsvandt. En væsentlig årsag til dette var jo også, at mange af de unge mennesker, der havde dannet alle disse bands stille og roligt kom i en alder, hvor militærtjeneste, uddannelse og stiftelse af familie lagde en dæmper på udfoldelsen på de skrå brædder

Der var trods alt en del bands, som blev tilbage, eller som opstod i nye sammensætninger, men fælles for de fleste af disse var, at der var en del nye navne, der skulle læres.

De to væsentligste var: Dansktoppen og et andet var dansemusik

Dansktoppen sendte DR første gang den 1. september 1968. Den adskilte sig fra Top 20 ved at være baseret på lytterafstemninger og ikke mindst ved kun at være for sange på dansk. Konceptet var hentet i Sverige, hvor man siden 1962 med stor succes havde bragt den svensksprogede hitliste Svensktoppen. Derfor havde man op gennem 60'erne en platform for at promovere og dyrke den svensksprogede populærmusik, som i lighed med Danmark var trængt af den engelsksprogede musik, som i netop disse år strømmede ud over resten af verden. Man havde været i stand til at holde de svenske hjul i gang, og en lignende effekt ønskede man også i Danmark, da man i 1968 søsatte Dansktoppen. Umiddelbart gik det som planlagt. Det væltede frem med dansksprogede sange og nye og gamle danske solister og orkestre, som takket være Dansktoppen fik kronede dage de følgende år. Allerede året efter blev Dansktoppen dog lukket igen i april, men den genopstod igen allerede i september samme år. Herfra fortsatte man uafbrudt frem til april 1977..

Senere er Dansktoppen jo genopstået, men i en lidt anden form, det er en sag, som ikke vil blive behandlet her.

Er du interesseret i de første dansktoplister, så følg dette link

Dansktoppen delte på mange måder folk i to lejre. Enten var man til dansktop, eller også var man det bestemt ikke, og således forholdt det sig også med resterne af Lovebirds/-Lazy Bones. Det var én af de hurdler, der skulle overvindes, men ikke blot dette, tanken om at skulle til at spille dansemusik, stod for nogen af os, som at sælge sin sjæl til fanden selv.  En anden holdning var jo, at når vi nu skulle overveje om vi ville spille dansemusik, så var det kun for pengenes skyld, man kan sige, at det måske nærmede sig en form for prostitution.

Flere af de store bands havde jo allerede vist vejen, bl.a. kan nævnes Kjeld & Donkeys med ”Landsbyens gadekær, The Hitmakers med ”Træd an ved makronerne og Defenders med ”Jeg har aldrig fået noget”, og efterhånden kom der flere til.

Denne udvikling betød også, at der dukkede en masse nye spillesteder op. Den ”nye” musik henvendte sig til et meget bredere publikum, og herunder også et mere voksent og købedygtig publikum, som tilsammen holdt økonomien sammen under restauratørerne. 

Til sidst endte det med, at det blev musikken, der afgjorde udfaldet af vores mange betænkeligheder ved at skulle spille dansemusik. Pigtråden blev til popmusik, dette betød, at meget af den musik, som vi godt kunne lide, og gerne ville spille, med ét var blevet helt legalt ud fra de synspunkter, vi hver især havde vedr. musik. Den øvrige danske rockscene blev forbeholdt betydelig større og langt bedre funderede musikere, bl.a. bands som Savage rose og Young Flowers, og lidt senere kom andre bands som Gasolin og Gnags til.

Midt i 1970 var sagen afgjort, vi opstod igen, denne gang som et danseband, en beslutning, som der næppe er nogen af bandets medlemmer, der på noget tidspunkt siden har fortrudt.

Og så gik vi tilbage til vores gamle navn:

                                          Lovebirds

Lovebirds med Majbritt. Sidste halvdel af 1970, første halvdel af 1971

Her hvor der er gået 40- 42 år siden startskuddet til dansebandet, er der lidt tvivl om, hvorledes vi egentlig kom i gang. Startede vi med en 4- mands stor besætning, eller havde vi allerede fra starten en sangerinde med i bandet.?

De billeder og presseklip, som findes fra den periode viser begge dele, men det bliver nok opklaret, når nogle af os fra den gang får stukket hovederne sammen

Spørgsmålet om, hvem der egntlig skulle synge, meldte sig allerede fra dag 1. I de tidlige Lovebirds, - og Lazy Bones- dage, havde vi en sanger med, og nu stod vi pludselig uden. Vi havde da alle brummet lidt med, men nu skulle vi altså videre, og det kom vi, endda lidt hurtigere, end vi vist havde turdet håbe på.

Ovenstående presseklip omtaler de første jobs vi fik, bl.a. omtales et arrangement på "Luna" som dengang var fællesorganisationens bygning i Nakskov. Herefter væltede det bogstavelig talt ind med jobs, hvilket ikke mindst var bookingfirmaet; "Kjeld Skovgaard Booking" fortjeneste