”Fuglene flyver igen”
Sådan skrev
Holbæk amts venstreblad i 1980, da Holbæk bandet: Lovebirds blev genforenet. Der er gået lang tid, men her små 40 år efter sker det igen, og det endda med præcis samme besætning. Når Juvi- klubben kalder til
en nostalgisk aften, så må vi afsted
Endnu engang står Lotte Riisholt i spidsen for Lovebirds, præcis som hun gjorde det dengang. Lotte og resten af bandet er gået i træningslejr,
og en del af de gamle hit er blevet støvet af. Foruden Lotte består Lovebirds af Arne Sams Petersen på guitar, til daglig har Arne byttet guitaren ud med en bas og spiller blues så det hujer i jorden. Mogens Eriksen på guitar,
Finn Spilski på bas, og Bjarne Jensen på trommer har heller ikke helt lagt det musiske på hylden. Tilsammen udgør de grundstammen i Acoustic countryband, hvor også Lotte Riisholt af og til er på gæsteoptræden.
Lovebirds var i mange år et af de dansebands, som huserede på Rest. Møllebakken, hvor det glade Kalundborg publikum altid var en fornøjelse at spille for. Når Lovebirds ikke var i Kalundborg
eller på et af de dengang mange spillesteder mest på Sjælland, så foretog bandet en del afstikkere til Grønland, hvor de amerikanske baser på Thule og Sønder Strømfjord lagde scene til. En enkelt turné
i Italien er det også blevet til
Det gode kammeratskab, glæden ved musik, og de hyggelige timer i øvelokalet er med til at løfte denne lille reunion op til noget, som vi håber også
kan blive til glæde for det publikum, som forhåbentlig finder vej til en nostalgisk aften.
Vi glæder os til at møde jer alle, og vi glæder os til at være sammen med ”gamle”
kollegaer i Playband, og Black swingers
Vi vil bringe flere indlæg om dette når der sker noget nyt