Kedeligt blev det aldrig

Historien om Sussie

Historien om Lovebirds på Thule i 1973, er også historien om Sussie. Som nævnt i indledningen, så mødte vi Sussie i lufthavnen, de 3 uger vi kom til være sammen, var på mange måder stik modsat det vi kendte til, det var ikke alt sammen søndagsskolehistorier, men sådan som det er berettet her uden at være censureret særlig meget, var sådan det var, og det er fortalt i den ånd. Her et billede af hele bandet, med Sussie til venstre

Søde piger kommer i himlen

En meget sømmelig udgave af Sussie

”Søde piger kommer i himlen.... De frække kan komme ligeså langt de vil”.

Således har det lydt i en menneskealder, nu har kvindebevægelsen (hvor dejlig den end er) ændret lidt på dette, nu hedder det: ”Pæne piger kommer i himlen…..kloge kvinder vælger selv” Alt i alt er det vist et temperament spørgsmål. I Sussis tilfælde var det en blanding af det hele og lidt til. 

Sussie var bestemt ikke den type, der stillede op til menighedsrådsvalget ved førstkommende lejlighed, og det varede da også kun en enkelt aften, så var hun på kollisionskurs med basens præst. Han mente ganske enkelt, at Sussies periodevise manglende påklædning burde rettes op

Her et billede hentet fra Ugens Express, som var et sidestykke til "Ugens rapport", som på den tid lå på et hvert sengebord

Egentlig var der en masse modsætninger i at have en pige som Sussie i et så fuldstændig mandsdomineret samfund. Det kunne jo ikke undgås, at hormonerne susede vildt og ukontrollabelt rundt i lokalet, når Sussie dansede mere eller mindre afklædt i hendes mange gevandter. Sussie forstod virkelig at spille på dette, Husarerne fik alt det det de kom efter, men som nævnt, så blev det for meget for præsten, og det hele endte med, at klubmanager Don Corleone, eller Godfather, som han også blev kaldt lagde sig imellem og meget bestemt formanede både os og Sussie om, at det jo ikke var et horehus vi skulle udfolde os i. Det var sgu ellers tæt på 

En amerikaner med munden fuld af Sussie

Det var nu heller ikke blot gogo dans Sussie diskede op med, det var i visse tilfælde et liveshow, som man på daværende tidspunkt ellers skulle i Istedgade for at finde magen til. Sussie fik prompte forbud mod at bruge hendes stavmassageapparat, og det fik nogle andre konsekvenser. Ofte dansede Sussie alene på scenen til noget baggrundsmusik leveret af et musikanlæg, og så var hun sommetider hurtig til ”låne” et par af trommeslagerens trommestikker. Det havde præsten jo ikke sagt noget om. Det var noget af en fedtet fornøjelse, og når vi igen startede med at spille, fløj trommestikkerne om ørerne på samtlige andre tilstedeværende på scenen, alt dette fordi Sussie havde juttet lidt med stikkerne. Ikke så sært at den trommeslager mange år senere udviklede en fobi for dræbersnegle 

Sussie i en af de mere vovede optrædener. Her er det vist lige før trommeslagerens stikker kommer i brug
Sussie set fra en trommeslagers synsvinkel

Hvad ville skattefar sige til dette ?

I bandet havde vi ingen hemmeligheder overfor hinanden, overfor vores koner, og for den sags skyld heller ikke nævneværdigt overfor skattevæsenet, men da man på forsiden af Express kunne læse følgende overskrift: ”Private fotos fra vilde sexorgier på Thule basen” så blev vi vist en anelse mistænksomme. Kunne det tænkes, at skattefar havde sådan et frækt blad med afklædte damer gemt et eller andet sted på herretoilettet? 

Forsiden på ugens expres d. 24. april 1974. Ca. 3/4 år efter at vi havde været på Thule

Sussie var hyret som gogo- pige, men pengene tjente hun i barakkerne. Sussie havde flere aftaler om dagen i hendes lille sorte bog, end en travl børsmægler på Waal street. Det var almindelig kendt blandt mændene på basen hvor Sussie var lige nu, det kunne forekomme lidt ligegyldigt, men det sætter tingene i relief, at så havde man da i det mindste noget at snakke om, så længe hun var der. Det kunne også ske, at én fra bandet måtte optræde som alfons, ikke alle disse stovte mænd på Thule- basen var lige kække når det kom til stykket, men det forhindrede jo ikke trykket mellem ørerne i at vokse til noget, der måtte ud. Det kunne hænde at en af disse lidt forsagt kom til musikken med deres inderligste ønske, og nå.. ja, så måtte vi jo formidle dette ønske. Der var en fast pris, en bakke drinks til drengene, så hørte de ikke mere for det… før næste gang. Jeg husker tydeligt, at vi gik og talte om, at der bliver sgu noget at fortælle børnebørnene, når den tid kommer 

Stå ej til søs........

En lidt sløret kvalitet, men her er Sussie til bords, med Bent Jensen fra TV- avisen, yderst tv.

Sussie gik også hen og blev et midtpunkt i et dansk flådebesøg. Da vi midt i august kunne opleve en isfri havn, så lagde det danske flådefartøj/- inspektionsskib ” Hvidbjørnen” til i nogle dage. Ombord på dette fartøj befandt den danske TV- vært fra TV- avisen Bent Jensen sig. Det var jo dengang almindelig kendt, at Bent Jensen havde et specielt tilhørsforhold til Grønland. De fleste på vores alder kan formentlig huske Bent Jensen læse TV- avisen op iført et af de typiske grønlandske slips, bestående af masse farvestrålende perler.

Flådebesøget gav anledning til en masse festivitas for de højere herrer på basen, og flere middage, hvor også Sussie var inviteret, med Bent Jensen til bords. Sussie blev ved en af disse lejligheder kåret til et eller andet. Et par dage efter kunne hverken Sussie eller nogen andre huske hvad det var, men pyt, der var fest på basen, så skide være med ordner og sildesalat. Nåh…. Men vi lærte også Bent Jensen at kende, så’n lidt perifert. Vores almindelige opfattelse var vist, at han var en kende alternativt flink  

Seafood a la carte

Det danske inspektionsskib: Hvidbjørnen" i havnen på Thule

Apropos den isfrie havn, så gav det også anledning til lidt sjov. Det var ikke nogen hemmelighed, at der var en større gruppering af bøsser på basen.Én af de mere markante var ansat i NCO- klubben, vist nok som tjener. Han gik bestemt ikke stille med dørene vedr. hans seksualitet. En dag, hvor han var i humør til lidt sjov fortalte han, at han glædede sig som et lille barn til der kom skibe ind, så var der altid Seafood a la carte  

Det var så Sussie

Skal man sammenfatte Sussie i et lille efterskrift, så er det svært at sætte en entydig mærkat på den pige. I én og samme person kunne man møde, en lille uskyldig pige, en ”Vesterbro- pige, som man kunne slå sig på, En intelligent pige, som var ganske udmærket klar over, at det liv hun levede ikke var et liv hun kunne blive ved med resten af sit liv, derfor skulle der investeres for de mange penge hun lavede. Når vi nogle gange havde lejlighed til at sætte os ned, stille og roligt og snakke, så mærkede man nogle gange en meget følsom pige, som også havde behov for at vær anerkendt, hvilket hun godt var klar over at hun ikke var hos alle dem hun omgik på basen, eller i dagligdagen i almindelighed. Sussie var ærlig, det er vel én af de bedste egenskaber man kan finde hos et menneske

 

Med til dette efterskrift hører også, at Sussie forlod DC 8’eren i Kastrup efter at være landet, med rundt regnet 35.000,- i cool cash, ifølge en omregner på nettet, ( old money)svarer dette til ca. 210.000,- kr. i 2014. Sussie var jo således ikke gået helt forgæves. Men da hun forlod flyet, lignede hun altså også noget, der var bestilt, men ikke afhentet . Vi havde ikke kontakt med Sussie efter Thule, blot en enkelt gang mødte vi hende.

Vi spillede en aften i Valencia, som var et af Københavns meget respektable steder på Vesterbro. Stedet var spækket med rigtig dyre damer i baren, hvor Tommy P. var hyggepianist. Vi holdt en pause, og pludselig kom Sussie anstigende af bagdøren. Det var vældig hyggeligt, jeg tror godt hun ku’ li’ os, selvom hun ikke anede hvor Holbæk lå. Da vi spurgte hvorfor hun kom af bagvejen faldt én af de bemærkninger, der i forhold til Lovebirds vil gå over i historien: ”Jo, for fanden, de tror jo bare jeg er luder” 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.02 | 00:15

Hej, jeg har lånt historien om Beostæren Gl. Olsen, var selv på P-Mountain fra 1980 til jeg lukkede den i 1983, kendte kun den nye Olsen.

...
18.11 | 12:42

Ja det var mig.Det er mig der har haft Asnæs bremseservice i 30 år og det er min søn jens der har værkstedet nu.Min gamle Gibson 175 har jeg ikke mere
25886172

...
18.11 | 11:16

Hej Kurt. Tak for din hilsen. Husker udmærket Harmonisterne, jeg kom ofte på Undløse kro. Vat det dig, der spillede guitar ?

...
16.11 | 19:12

Hej jeg er en af de gamle Harmonister som har spillet på Undløse kro utallige gange .jeg hedder Kurt Jacobsen. Bent og georg lever ikke mere.

...
Du kan lide denne side