 |
 |
|
 |
 |
2. generation af The Lovebirds
Det var et helt nyt band, der kom ud af gendannelsen i 1967. Kun bandets trommeslager, Bjarne Jensen var tilbage fra den oprindelige start.
Mange af datidens unge gik og puslede med musik, og det blev et sammenrend af nye band- medlemmer i omegnen af Regstrup, Knapstrup og Mørkøv, der dannede 2. generation af The Lovebirds. De nye medlemmer af bandet kendte hinanden lidt på kryds og tværs, og pludselig kom det hele til at gå op i en højere enhed
Besætningen kom til at se således ud.
Finn Hartmann Jacobsen, Mørkøv - Orgel Villy Jensen, Sdr. Jernløse - guitar Bjarne Jensen, Regstrup - Trommer Finn Spilski, Knapstrup - Bas Hans Jørgen Jensen, Mørkøv - Vokal
Bandet med den nye besætning ved en koncert til fordel for en lidt større havefest i Sdr. Jernløse i sommeren 1967
Bandet med den nye besætning ved en koncert til fordel for en lidt større havefest i Sdr. Jernløse i sommeren 1967
Bandet fik lidt mere profil
Den nye besætning havde tilsammen lidt mere energi og havde større fokus på den nutidige musik. Repertoiret var i højere grad mere påvirket af grupper som Small faces, Tremeloes, Jimmy Hendrix for blot at nævne nogle af de grupper fra de glade dage i 60'erne. Derudover var der selvfølgelig også plads til numre fra nogle af de danske "pigtrådsbands", som jo også var med til at påvirke bandet.
Bandet fik stille og roligt banket så stort et repertoire sammen, at det også blev til nogle jobs, de kom nu med lidt større hyppighed, bl.a. kan nævnes:
Lørdag d. 14. januar optræden ved "gøglervognen" på Højby hotel, og igen
Lørdag d. 22. april 1967 på Højby hotel, hvor Lovebirds var pauseorkester, sammen med Wittenhoff' 8- mands bigband (det lyder mest af alt som en stærk øl;-)
Lørdag d. 20.maj 1967 gav bandet koncert på Mørkøv hotel, denne gang sammen med det engelske band: "Big sound". Det skal bemærkes, at dette job kom i stand, fordi bandet: "The Lennons" ikke kom !
Torsdag d. 25. maj 1967 gav bandet solistkoncert på Undløse kro, hvor det populære kapel "Harmonisterne" ellers var meget dominerende. Se billedet nedenfor
Presseklip fra hele perioden med denne besætning kan ses på facebook ved at følge dette link:
http://www.facebook.com/media/set/?set=a.348816335160717.74401.325367674172250&type=3
Undløse kro 25. maj 1967.
Ved denne lejlighed spillede trommeslageren iført handsker. Årsagen var en netop overstået skarlagensfeber, hvor alt hud på hænderne forsvandt, hvilket gjorde det lidt smertefuldt at holde på stikkerne. Det gav anledning til nogle bemærkninger om at være en "blærerøv" o.s.v. Dette skyldtes, at det engelske topband "The searchers" gav koncert på Hotel Skarridsø i Jyderup, eller "Roundhouse- club" som det også hed et par uger tidligere. Her havde bandets trommeslager også handsker på. hvilket gav anledning til en del misforståelser

Lørdag d. juni 1967, koncert på Mørkøv kro, sammen med EL- Tonnys, som senere blev til Five Tonnys, som havde et kæmpehit med "Kære lille Anna"
Lørdag d. 1. juli 1967, koncert på Mørkøv kro, sammen med det ellers fastengagerede The four stars - (hvem de så end var)
Lørdag d. 5. august 1967, koncert på Mørkøv kro, denne gang sammen med Diamond- kvartetten fra La Cubana i København. Diamond - kvartetten talte så prominente personer, som Perrys far. Perry var dengang en velkendt trompetist i Jørgen Graungaards orkester. Perrys far optrådte foruden sin trompet med en ganske velvoksen blæser. 😠🤒
Flere jobs med denne besætning
Lørdag d. 21.10.1967 solistoptræden på Undløse kro, sammen med The Fighters fra Slagelse
Lørdag d. 11.11.1967 koncert på Akselhus i Sorø, sammen med Joe- Carters group
Søndag d. 12.11.1967 koncert i anlægspavillionen i Slagelse sammen med Vanguards fra Norge
Torsdag d. 14.12.1967 koncert til skolefest på Kildebjergsskolen i Mørkøv
Lørdag d. 16.12.1967, koncert til elevfest på Slotsmarksskolen i Holbæk, sammen med Holbæk- bandet "Old heart seven"
Onsdag d. 27.12.1967, koncert i Knapstruphallen til juletræsfest
Fredag d. 29.12.1967, deltog i amtsmesterskaberne for pigtrådsorkestre i Engelstrup forsamlingshus. Vi blev placeret som nummer 5. Amtsmestre blev Old Heart seven fra Holbæk. Hovednavn ved dette arrangement var Young Flowers
Lørdag d. 6.1.1968, koncert på Mørkøv kro sammen med Sir Henry and his butlers
Søndag d. 7.1.1968 koncert på Undløse kro
Annonce til juletræsfesten i Knapstruphallen 27.12.1967
Annonce til juletræsfesten i Knapstruphallen 27.12.1967
Lørdag d. 13.1.1968 koncert på Mørkøv centralskole til skolebal
Annonce i forbindelse med skolefesten på Mørkøv centralskole 13.1.1968
Annonce i forbindelse med skolefesten på Mørkøv centralskole 13.1.1968
The Lovebirds til Sjællandsmesterskaberne
Søndag d. 20.10.1967 deltog bandet ved Sjællandsmesterskaberne i beatmusik. Mesterskaberne foregik i Vordingborg-hallen.
Dengang var der mesterskaber allevegne, amtsmesterskaber, Sjællandsmesterskaber og Danmarksmesterskaber. Specielt Danmarksmesterskabene kunne være et springbrædt til en karriere på længere sigt, dette var f.eks. tilfældet for Kjeld & The Donkeys.
Vi spillede to numre, helholdsvis Call me mr. Petiful med Otis Redding og Purple haze med Jimi Hendrix
De to numre indbragte os en 8. plads ud af 20 bands, hmmmm.
Se presseklip fra mesterskaberne på følgende link
http://www.facebook.com/media/set/?set=a.360875797288104.76666.325367674172250&type=3
Et par måneder inde i 1968, så var det tid til opbrud. Dels på grund af nogle mindre uoverensstemmelser, og dels fordi nogle af bandets medlemmer også havde et privatliv, der skulle passes. Dette samtidig med, at et af bandets medlemmer havde planer om at skulle igang med at læse.
Enden på det hele blev, at bandet mere eller mindre gik i opløsning. Vi stod uden en forsanger, og der gik nogle måneder, før der igen var lys forude. En ny spændende tid lå og lurede, og snart så et nyt band dagesn lys, dels med nye medlemmer, og dels med et nyt navn
Lazy Bones
Som det fremgår af ovennævnte, så spillede vi flere gange umiddelbart efter hinanden på Mørkøv kro. Det var selvfølgelig lidt fordi, at 2 af bandets medlemmer kom fra Mørkøv, og ligeledes så havde vi fået lov til at bruge salen på kroen som øvelokale, hvilket vi var meget taknemmelige for. Ikke mindst, fordi det også kastede nogle jobs af sig.
Mørkøv kro var et af de store spillesteder, for mange bands. Der var bal på kroen så godt som hver lørdag, og som regel med mindst 2 bands, og ikke så sjældent nogle af de store, som vi selvfølgelig så op til, og håbede på, at vi kunne matche en skønne dag.
Der var 3 foreninger, som skiftedes til at afholde disse kroballer, henholdsvis: Mørkøv idrætsforening, - Skamstrup idrætsforening og Bjergby idrætsforening. Det var en betingelse, at man havde medlemskort til alle 3 foreninger, hvis man skulle ind til disse baller
Billede af scenen på Mørkøv kro. Tidspunktet for billedet kendes ikke, men er ganske givet af nyere dato. Der er sket forandringer, men scenen fornemmes stadig som den var midt i 60'erne, hvor helvede brød løs, og vi på det nærmeste gik amok i begejstring over alt det nye, der vendte op og ned på alting

Indgangspartiet over døren, hvor man gik ind dengang. Sådan så det ud dengang, og sådan ser det ud nu. Mange har set det når de kom, og mange har ligeledes akkurat nået at se det, når de røg ud igen, ofte godt hjulpet af èn, af de i den henseende meget tjenstvillige kontrollører