 |
 |
|
 |
 |
Velkommen til Lovebirds - Historien
Lovebirds, med besætningen fra ca. 1971
Bagerst fra venstre, Finn Spilski, Mogens Eriksen. Forrest fra venstre; Bjarne Jensen, Berit Falster- Hansen og Villy Jensen
Lovebirds, med besætningen fra ca. 1971
Bagerst fra venstre, Finn Spilski, Mogens Eriksen. Forrest fra venstre; Bjarne Jensen, Berit Falster- Hansen og Villy Jensen
Det er tid til, at historien skrives !
Lovebirds var et band fra Holbæk og omegn. Bandet startede i 1966, og "levede" frem til ca. 2000 med forskellige besætninger. Mange musikere har været ind over bandet igennem de mange år, men en "grundstamme" har dannet dette band.
De "sørgelige rester" af bandet 😉 har de senere år dannet en country- trio, og spiller hvert år på "store scene" ved det årlige kræmmermarked i Mørkøv/ - Sjælland. Ved denne lejlighed, er der efterhånden tradition for, at mange af de "gamle" kommer og hilser på, og der bliver lidt kvalitetstid, hvor vi fylder hinanden med gode gamle løgnehistorier, som vi efterhånden har hørt mange gange. De bliver nu ikke ringere af den grund, tværtimod.
Således var det også i september 2011. I løbet af vores hyggesnak, faldt der en bemærkning, som jeg bed meget mærke i. En af gutterne sagde: "Lige pludselig et år, vil der være én, der ikke kommer". Underforstået, så har vi alle nået en alder, hvor vi er +60 og en sjat.
Med denne bemærkning i baghovedet, gik det op for mig, at historien om Lovebirds skal skrives nu.
Det vil jeg prøve at gøre så rigt og varieret som det kan lade sig gøre med en noget begrænset hukommelse, men jeg håber på, at undervejs vil jeg kunne trække på de mange gode kammerater, som har været en del af bandet.
Denne side er dedikeret til alle dem, der har været med undervejs, og bidraget til at der altid var god musik, når Lovebirds var i nærheden, men selvfølgelig også til alle dem, der har fulgt os rundt omkring på de mange spillesteder, hvor vi gang efter gang havde fornøjelsen af at spille for et godt og veloplagt publikum.
Bjarne Jensen, trommeslager og webmaster
flathigh@hotmail.com
Følg med i historien, eller skriv en hilsen
Denne side og alle undersider er under løbende udvikling, og der vil gå en rum tid, før hele historien er skrevet. Vil du gerne følge med, så gå ind på siden med jævne mellemrum. Du er også meget velkommen til at sende en mail til ovenstående mailadresse. Jeg vil så sørge for, at du kommer med på en mailliste, hvorefter du automatisk vil modtage en mail, når der er nyheder på siden.
Vi vil også opfordre dig til at skrive en hilsen i vores gæstebog
Gå til gæstebog
|
|
 |